FURIA kunne søndag eftermiddag fejre deres fjerde turneringssejr i 2025, da de brasilianske stjerner triumferede i Hong Kong.
Det var især veteranerne KSCERATO og yuurih, der leverede varen med imponerende ratings på 1.23 og 1.17, hvilket placerede dem som fjerde- og syvendebedste spillere i hele turneringen.Selvom FURIA løb med titlen, var det Falcons-stjernen m0NESY, der stjal opmærksomheden med turneringens højeste rating på 1.42.
Den unge sniper sikrede sig dermed MVP-udmærkelsen på trods af finalenederlaget.
JamYoung fra TYLOO imponerede også stort med en rating på 1.32, selvom det kinesiske hold røg ud tidligere end forventet.For danske fans var der desværre ikke meget at juble over, da TeSeS var den eneste danske repræsentant i Hong Kong.
Falcons-spilleren kæmpede gennem turneringen med en rating på 0.89, hvilket placerede ham blandt de ti lavest ratede spillere.
Det var dog stadig bedre end Vitality-kaptajnen apEX, der bundede listen med en skuffende rating på blot 0.73.Holdstatistikkerne afspejlede kampenes forløb, hvor FURIA toppede med en samlet rating på 1.10 efterfulgt af Falcons på 1.08.
The MongolZ havde den laveste holdrating på 0.97, mens Vitality skuffede med en neutral rating på 1.00 trods deres stærke lineup med ZywOo.
