Valve har grebet ind overfor den brasilianske organisation Imperial efter kontrovers omkring deres nye logo.
Kun én dag efter at stickers blev offentliggjort til Budapest Major, har spilproducenten tvunget holdet til at skifte tilbage til deres klassiske logo-design.Dramaet startede tidligere på året, da Imperial gennemførte et større rebrand og erstattede deres ikoniske logo med Gamboms gambling-logo.
Beslutningen skabte øjeblikkeligt oprør i CS2-communityet, især da de officielle major-stickers blev afsløret torsdag.Valve har endnu ikke officielt kommenteret på beslutningen om at tvinge logoet væk fra majorens merchandise.
Spekulationerne peger på, at det enten skyldes gambling-associationen eller Imperials manglende overholdelse af krav om ensartet branding på tværs af alle platforme.Det brasilianske mandskab får chancen for at bevise sig på banen, når Budapest Major starter 24. november.
Imperial skal i deres åbningskamp møde det kinesiske hold Rare Atom i det første stadie af turneringen, hvor de håber på at gentage tidligere major-succeser.
