I Counter-Strike handler det ofte om at finde den rigtige kemi mellem spillerne.
Men hvad sker der, når den kemi allerede eksisterer i familien? Det er præcis det, BabyDillars har opdaget i CEPTER 3.
Division C, hvor onkel Tismayn fungerer som holdejer, mens hans nevø PrMacKlejne leder holdet som IGL sammen med fætteren RuTz0u.I aften står der mere på spil end blot grundspillets afgørelse i AceZone 1.
Divisionen.
BabyDillars skal spille deres sidste to afgørende kampe i grundspillet, og begge opgør er mod hold fra tabellens bund.
Holdet balancerer på kanten af at sikre sig en plads i oprykning til 2. divisionen, hvor de skal overhale enten Wagyu Warriors eller Flaming North Main.Historien begyndte med en simpel udfordring fra onkel til nevø.
Adam 'PrMacKlejne' havde nået 1700 ELO på FACEIT og drømte om POWER Ligaen, men manglede level 10 for at blive taget seriøst. "Grind dig op til level 10, og så hjælper jeg dig," lød løftet fra Tismayn, som senere spottede en mulighed hos CallmePablo's hold i sæson 28.Navnet BabyDillars opstod som Tismayns betingelse for at betale holdets licens - en intern joke, der hurtigt udviklede sig til noget mere.
Som PrMacKlejne forklarer: "Selvom navnet startede som en intern joke om små dillermænd, så tog holdet navnet til sig og gjorde det til deres eget symbol på noget større.
En slags krokodille-mentalitet: lavmælt, men farlig."Counter-Strike løber i familiens blod på flere måder.
Tismayn har baggrund fra CS 1.6 og Source, hans søn sh1Fu repræsenterer Imperial Academy, mens RuTz0u bringer erfaring fra flere POWER Liga-sæsoner til BabyDillars.
Den familiære tilgang har skabt en unik holdkemi, som den 21-årige IGL værdsætter højt."BabyDillars er ikke bare et hold - det er familie," fortæller PrMacKlejne. "Det er min onkel, min fætter, mine CS-venner, og en masse interne jokes, der er blevet til noget større.
Det handler ikke kun om aim - det handler om at forstå spillet, kommunikere og udvikle mig som holdspiller." Hans udvikling fra 1700 ELO til potentiel 2. divisionsspiller illustrerer, hvordan struktureret teamwork kan løfte individuelle præstationer.POWER Ligaen har fungeret som katalysator for PrMacKlejnes vækst som spiller. "Det har været en kæmpe motivation at få foden indenfor og faktisk spille i POWER Ligaen.
Det har givet mig en masse erfaring og selvtillid – både i forhold til at spille mod bedre modstandere og i forhold til at arbejde struktureret med CS," forklarer han om sin rejse fra at hænge fast omkring 1700-1800 ELO.I aften venter de afgørende kampe mod MultiHunters klokken 20:00 og ASP-14 klokken 21:00.
Kampen mod MultiHunters bliver streamet af holdet selv, potentielt med Tismayn bag mikrofonen.
Med PrMacKlejne, RuTz0u, tAOUNTED, Chakula og Bunke på holdet har BabyDillars alle kort på hånden til at sikre oprykning og fortsætte familieforretningen på næste niveau.
