Den danske Counter-Strike 2 profil Lucas 'Bubzkji' Andersen har talt ud om den kontroversielle opdatering, der har sendt chokbølger gennem hele CS2-økonomien.
Valves beslutning om at åbne for trade-ups til knive har skabt kaos på markedet, men danskeren ser det som et positivt skridt.Opdateringen har delt community'et lige midt over.
Mens almindelige spillere jubler over muligheden for endelig at få fingrene i deres drømme-skins, har investorer og samlere set deres porteføljer krympe dramatisk.
Bubzkji placerer sig klart i det første lejr og kalder det for en af Valves bedste beslutninger på det seneste.'Den gennemsnitlige CS-spiller vil bare åbne et par kasser, eller købe sin første kniv, og lege med den i spillet,' skriver Bubzkji på sociale medier.
Han kritiserer den udvikling, hvor skin-markedet er blevet til en 'mini-børs' med paniksalg og spekulanter, der behandler Counter-Strike items som kryptovaluta.Den erfarne danske spiller ser opdateringen som et vendepunkt, der kan bringe fokus tilbage til det, der virkelig betyder noget - selve spillet. 'Måske kan almindelige spillere rent faktisk få de skins, de drømmer om, i stedet for bare spekulanter/investorer,' lyder hans optimistiske forudsigelse.Bubzkji advarer dog om, at den største trussel mod CS2-økonomien muligvis ikke kommer fra Valve selv, men fra eksterne regulatorer.
Hans udtalelser kommer på et tidspunkt, hvor markedet stadig vakler efter det historiske crash, der kostede milliarder af kroner på få timer.
