Fra verdens bedste hold til ude af turneringen på bare to dage - sådan kan det gå i Counter-Strike 2's ubarmhjertige professionelle scene.
The MongolZ, der for blot 48 timer siden toppede Valves officielle verdensrangliste, er nu elimineret fra ESL Pro League Season 22 efter et 0-2 nederlag til Natus Vincere.NAVI dominerede fuldstændigt på Nuke med en overbevisende 13-3 sejr, hvor især Mihai 'iM' Ivan brillerede med 18 elimineringer.
Det så ud til at blive en hurtig afslutning på Ancient, men her viste MongolZ fighting spirit, da Techno og Senzu leverede en dramatisk slutspurt i den regulære spilletid.Det mongolske hold formåede endda at vinde en nærmest umulig 2v5-situation i en afgørende svingrunde, hvilket tvang mappet ud i overtid.
Selvom comeback-forsøget rystede Aleksib og resten af NAVI-mandskabet, holdt de internationale stjerner hovedet koldt under presset.I overtiden lukkede NAVI kampen effektivt med fire runder i træk til slutresultatet 16-12.
Mihai 'iM' Ivan var kampens klare stjerne med en imponerende 1.51 rating og 40 elimineringer på tværs af begge maps, mens MongolZ' bLitz kæmpede med kun 0.47 i rating.Med NAVI's sejr er slutspilsfeltet næsten komplet til Stockholm.
Falcons og Spirit gik videre med perfekte 3-0 rekorder, mens MOUZ, Vitality og FURIA sikrede sig pladserne med 3-1.
Nu mangler der kun to hold fra den spændende 2-2 pulje, hvor FaZe, G2, Aurora og 3DMAX kæmper om de sidste billetter.
